Beskyt dine øjne mod solen
Dine øjne har brug for beskyttelse mod solens skarpe og skadelige stråler. På samme måde som huden kan blive solskoldet, kan øjnene også tage skade af solens stråler. For meget ubeskyttet eksponering kan skade øjenlågene, hornhinden og øjelinsen.
Derfor er det vigtigt, at du investerer i et par gode solbriller- uanset om det skal være med eller uden styrke. Hos Optiker Finn Ravn har vi et stort sortiment af solbriller med styrke og solbriller uden styrke til både damer og herrer. Sammen med dig finder vi et par solbriller, som passer perfekt til dig.
Vi tilpasser dine solbriller, så de passer til dine ønsker og det, du skal bruge solbrillen til. Når du køber solbriller hos os, får du gratis service såsom rensning og tilretning, så dine solbriller altid sidder behageligt.